DANSK JAZZ STORMER FREM I TYSKLAND

DANSK JAZZ STORMER FREM I TYSKLAND

Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex

IKI-v1-cropped_tekst

De er vilde med vores strande, vores sommerhuse og vores økovarer. Tyskerne bidrager hvert år med store summer til den danske økonomi. Men nu vil de have mere. De har nemlig forelsket sig i dansk jazz. Så imens Vinterjazz-festivalen ruller i Danmark, ruller pengene fra det tyske marked ind og beriger den danske musikbranche – i hvert fald på sigt. Og der er særligt én ting, som har fanget de tyske bookeres opmærksomhed.

– Jeg ved ikke, om det er tilfældigt, at de i år har udvalgt to jazzbands med kvinder i front (Live Foyn og IKI red.). Men jeg tror, at der er en nysgerrighed over for andre typer performere og en erkendelse af, at hvis man vil have fat i det kvindelige jazzpublikum, så må man også have dem på scenen, forklarer Lars Meiling fra JazzDanmark, der er projektholder på satsningen Danish Vibes, hvor de sammen med World Music Denmark for andet år i træk skal forsøge at bane vejen for danske jazz- og worldmusikere på det tyske marked.

Det gør de blandt andet ved at lade tyske branchefolk udvælge fire danske jazz- og/eller world-bands, som efter at have gennemgået et professionelt coachingforløb i Danmark, hvor de lærer om alt fra stage performance til international pressestrategi, bliver parret med tyske bookere og Music Management folk.

Målet er at klæde de danske musikere på til at træde ind på det eftertragtede tyske musikmarked. Og indtil videre er det gået godt. Tyskerne er i hvert fald begejstrede for danskerne – og for den nordiske lyd.

– Vi kan se et mønster. De tyske bookere efterspørger bands med et originalt udtryk. Folk, der angriber jazztraditionerne på nye måder. De er ikke så interesserede i den mere traditionsbundne jazz – for den har de selv – der er mange tyske musikere, der mestrer den til perfektion. I stedet for går de efter den særlige nordiske lyd, forklarer Lars Meiling, der tilføjer:

– Dansk og nordisk musik i det hele taget er populært i Tyskland i øjeblikket. De er vilde med den skandinaviske vibe – de synes, den er cool. Så det er ikke specifikt for jazzen – men der er en buzzomkring nordisk musik, som selvfølgelig smitter af på jazzen. Og det skal vi udnytte ved at hjælpe vores mange dygtige musikere godt på vej, forklarer han.

Danish Vibes er en del af en længerevarende indsats, der på mange måder kulminerer til april, hvor Danmark står som partnerland til kulturfestivalen Jazzahead – Europas største jazzmesse – der afholdes i Bremen. Her vil 100 danske musikere få chancen for at overbevise tyske branchefolk om, at de skal være den næste store, internationale satsning på det tyske marked.

Det kan få stor betydning for den danske musikeksport, der sidset år ifølge “Dansk Musikstatistik 2012″ udgjorde godt 500 mio. kroner af dansk musiks samlede omsætning. Et tal, der forventes at blive endnu større i fremtiden – ikke mindst med de danske jazz- og worldmusikeres entré på det tyske marked.

De danske orkestre, der i år klarede sig igennem nåleøjet hos den tyske jury, er: Live Foyn Friis, IKI, Afenginn og Rocqawali.

Dansk Musikstatistik 2012

http://gramex.dk/dansk-jazz-stormer-frem-i-tyskland/

Advertisement

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

Create a free website or blog at WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: